Mit Biblo - bibliotekets app

Med bibliotekets app på mobilen eller tabletten har du altid dit bibliotek lige ved hånden.

OBS: Biblioteket-appen bliver til Mit Biblo

Den 20. oktober lancerer biblioteket en helt ny app, der skal erstatte Biblioteket-appen. Mit Biblo er din nye digitale indgang til det fysiske bibliotek, med de gamle, velkendte funktioner. Læs mere her og hent Mit Biblo på www.biblo.dk. 

Du kan søge materialer, reservere dem, tjekke din lånerstatus og finde inspiration til kommende læse- eller lytteoplevelser samt se, hvad der sker på biblioteket og meget mere. Samtidig hjælper appen dig med at huske, hvornår du skal aflevere de ting, du har lånt. Du skal være registreret låner på biblioteket for at bruge appen.

Sådan henter du appen

Icon Description
  • Hent "Mit Biblo" appen i Google Play eller i App Store 
  • Når du har hentet appen, vælger du kommune og logger ind med bibliotekslogin

Tryk her for at hente Mit Biblo

Få inspiration og anbefalinger

Målet med app'en er, at den skal give inspiration og give mulighed for formidling. Du finder inspiration til bøger på eReolen eller "Anbefalede bøger" med anmeldelser på Litteratursiden. Du finder bl.a. også "Børnenes univers", "Personlige fortællinger" og "Slægters historier". Temaerne skiftes jævnligt efter aktualitet.

Anbefalinger gives udfra din lånerhistorik. Hvis der er materialer du ikke vil have skabt anbefalinger ud fra, kan du slette enkelte tiler i din lånehistorik.

Du kan til enhver tid ændre dit valg om opbevaring af disse oplysninger under "Min side" og dernæst "Indstillinger"

Det er nemt at klikke videre til reservering, når du finder en titel, du har fået lyst til at læse.

Søg og forny

Icon Description

I app’en kan der søges på tværs af fysiske og digitale materialer, så hvis bogen ikke er tilgængelig i fysisk form, kan den måske lånes som e-bog eller lydbog. Med ét klik kan man hoppe til eReolens app – så bliver det ikke nemmere.
Man kan forny sine lånte materialer og få notifikationer i app’en, når der er materialer, der snart skal afleveres.